En effektiv, hurtig og succesfuld migration til cloud forløber i tre faser. De er kendt af de fleste, men ofte kun i  overskrifter, hvilket medfører både fejl, forsinkelser og gradvis tab af opbakning. Særligt de indledende øvelser er tilsyneladende svære.

En ordsprog lyder, at godt begyndt er halvt fuldendt. Et andet, at eksamen er en fest for den velforberedte elev. Om man vitterligt er halvt i mål, hvis man begynder godt, er nok tvivlsomt, men sikkert er det, at succes i sidste ende er helt afhængig af grundig forberedelse, og at en tilbundsgående analyse af virksomhedens parathed, der kommer ud i alle hjørner og inddrager alle stakeholders, er en absolut forudsætning, hvis migrationen skal lykkes, gevinsterne skal høstes.

1, 2, 3 – men faktisk mange flere

Der er generelt konsensus om, at det er vigtigt at forberede sig inden en cloudmigration. Overordnet set. Dér, hvor der kan være forskelle, er i opfattelsen og forståelse af, hvor omfattende den forudgående analyse skal være, og hvor mange stakeholders, det faktisk er nødvendigt at inddrage for at få et retvisende indtryk og skabe fundamentet for det videre arbejde.

Denne udfordring var del af motivationen, da AWS lancerede deres Migration Acceleration Program (MAP). Et omfattende forløb, der tager virksomheder igennem hele processen fra de indledende øvelser til den fuldstændige migration.

Ved første øjekast ser programmet relativt overskueligt ud. Tre faser, der som ethvert godt eventyr er fordelt på en begyndelse, et midte og en afslutning:

Assess, Mobilize og Migrate & Modernize.

Men så enkelt er det naturligvis ikke, og selvom den første fase i henseende til tid er den korteste, så er den ganske omfattende, når man dykker ned i de enkelte delelementer.

Den ubehagelige sandhed

Hvis man et øjeblik zoomer lidt ud, fortæller omfanget af den første fase faktisk en interessant historie om, hvordan vores syn på digitalisering har udviklet sig. AWS har som verdens største leverandør af cloud naturligvis et vist erfaringsgrundlag at trække på, så derfor er det ikke overraskende, at det er netop dem, der lancerer et framework som MAP. Lige som det ikke er overraskende, at de bruger så meget energi på at fortælle om, hvorfor det er vigtigt ikke at gå for hurtigt frem. Heller ikke selvom man er ved at gennemføre et accelererende programforløb.

Når man – som vi gør om lidt – går ned i delelementerne i Assess-fasen, vil man opdage, at de tekniske og menneskelige faktorer bliver vægtet stort set lige. I en erkendelse af, at en succesfuld migration og realisering af alle de potentielle gevinster brutalt talt er dødfødt, hvis ikke kompetencer, forankring og forståelse er på plads. Alle de digitale fordele er ikke meget værd, hvis ikke de bliver brugt og brugt rigtigt.

De 4

Assess-fasen, der hvor man laver en detaljeret kortlægning og forbereder organisationen, er opdelt i fire dele.

  1. Kortlægning og analyse af hele den eksisterende infrastruktur

Designet af en cloudinfrastruktur, hvor alle services, ressourcer og værktøjer er tilgængelige og optimalt integrerede, kræver en nøje kortlægning af den eksisterende infrastruktur inden migrationen. Det omfatter fysiske servere (ex. Windows, Unix, Linux), hypervisors, virtuelle servere, web-servere, applikationsservere, load balancere, LAN, WAN, firewalls, routere, switches, database instanser og eksterne grænseflader (ex. filload, datatransmission).

  1. TCO

Det spiller en ikke uvæsentlig rolle for etablering af en bred accept og forankring af den forestående migrationsproces, at man dokumenterer, hvad omkostningerne er, og hvilke besparelser det vil medføre at gennemføre migrationen. Det er mere reglen end undtagelsen, at der ikke er et fuldt overblik, og at der reelt bliver spildt ganske store ressourcer ved ikke at sikre en samlet omkostningseffektiv drift af hele infrastrukturen.

  1. MRA

Migration Rediness Assessment. Et helt unikt AWS-format, der er udviklet på baggrund af de mange tusinde migrationsprocesser, de har gennemført globalt i virksomheder på tværs af alle brancher. Baseret på en omfattende survey med deltagelse af alle relevante stakeholders i organisationen, etableres et fuldstændigt billede af de forskellige niveauer af parathed. I overskrifter berører surveyen Business, People, Governance, Security og Platforms og afdækker således både de tekniske og de menneskelige aspekter. AWS har udarbejdet spørgsmålene i survey, lavet stakeholder-maps over hvilke medarbejdere, der skal inddrages, og anvisninger til, hvordan de indsamlede data skal processeres og formidles efterfølgende.

  1. Right Sizing

Som kronen på værket og en endelig konklusion efter Assess-fasen udarbejdes en plan med sikring af den optimale dimensionering af ressourcer i clouden, således at krav fra nuværende infrastruktur afspejles i den fremtidige løsning optimeret med hensyn til omkostninger og krav til scalability.

Assess-fasen er første fase af AWS Migration Acceleration Program. Læs mere om det fulde program her.

Som en del af lanceringen af i Danmark har AWS valgt, at hvis AWS Migration Acceleration Program leveres via KeyCore, kan det ske med fuld finansiering fra AWS.

Som Advanced Partner er KeyCores eksperter særligt trænede i at levere AWS Migration Acceleration Program.

For mere information om muligheder for at gennemføre MAP finansieret af AWS:
Ring +45 5365 2235

Eller skriv til Jack Kuhlmann jk@keycore.dk

Scroll to Top