Kunde:

Aller Media er et moderne og innovativt mediehus, der hver måned leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i hele Norden, digitalt såvel som på print.

Udfordring:

Aller Media havde brug for at udvikle en automatiseret, digital løsning, som kunne tilføje relevante metadata til deres eksisterende billeddatabase.

Metadata kan f.eks. være identifikation af personer, beskrivelse af billedets omgivelser etc.

Formålet var at sikre en øget anvendelse af den eksisterende billeddatabase og samtidig forbedre brugeroplevelsen ved at give adgang til flere metadata fra en bedre og mere detaljeret tagging af de enkelte billeder.

Løsning:

Den udviklede løsning håndterer alle billeder, som Aller har i deres billeddatabase på tværs af alle deres fire nordiske markeder.

Den udviklede løsning, Aller AI Content Assister (AICA), er bygget på toppen af AWS Rekognition – et  standard AI-værktøj fra AWS til persongenkendelse på billeder.

Aller AICA er desuden blevet udvidet med et interface til Woodwings Elvis digital asset management platform, som allerede bruges hos Aller.

Herudover er der blevet udviklet et brugerinterface, som er designet til afvigelseshåndtering samt allokering af adgangsrettigheder. Brugerinterfacet er designet således, at det er muligt at lave en landespecifik brugeradgang, så brugere udelukkende præsenteres for relevante billeder. Løsningen inkluderer også et fuldt fleksibelt dash-board, som viser systemets nøgledata.

Resultat:

Projektet med udvikling af AICA blev gennemført på to måneder fra færdiggørelsen af det fælles designdokument til den første fase var færdig. Første fase er i dag implementeret på alle Allers nordiske markeder.

Aller estimerer, at de potentielle besparelser fra implementeringen af Aller AICA er omkring 3,70 EUR pr. billede. Dette estimat inkluderer ikke de potentielle kvalitetsforbedringer fra bedre anvendelse af eksisterende billeder som følger af mere detaljerede metadata på billederne og heraf kommende hyppigere anvendelse af eksisterende billeder.

Læs mere om KeyCores arbejde som AWS Advanced Consulting Partner for Aller her

Scroll to Top