AWS lancerer omfattende initiativ til digital acceleration af startups

AWS fortsætter med at øge sit fokus på Skandinavien. Etablering af local zones er allerede blevet annonceret, og nu kommer udrulningen af det såkaldte Startup Loft Accelerator med både rådgivning, digital understøttelse og økonomisk funding. KeyCore er dansk Jumpstart Partner.

På det netop afholdte AWS Stockholm Summit blev store dele af AWS’ forskellige services, partnerskaber og nye initiativer præsenteret for de flere hundrede deltagere fra hele Skandinavien. Som Advanced AWS-Partner deltog KeyCore naturligvis, og hentede mange spændende indtryk med hjem.

Se billeder fra eventet her

En af de største stande på eventet var dedikeret til AWS’ særlige Startup Loft Accelerator, der er en samlet betegnelse for det omfattende program til uddannelse, understøttelse og funding af startups. Et initiativ, hvor KeyCore har en stor aktie, da vi er blevet udpeget som dansk Jumpstart Partner, der skal være med til at sikre de medvirkende iværksættervirksomheder optimale muligheder for acceleration og skalering.

Gode idéer

Det er som bekendt en god idé at have en god idé, men hvis den gode idé skal blive til mere og ultimativt realisere sit fulde potentiale, er det vigtigt at sikre, at den ikke – groft sagt – bliver kvalt i sin egen succes og strander i praktiske problemer på vejen.

Og det forudsætter både den rette digitale understøttelse og indsigt i, hvordan mulighederne i cloud udnyttes maksimalt.

3 fokusområder

Startup Loft Accelerator er et 10 ugers program, hvor deltagerne tages igennem de forskellige forretningskritiske aspekter af både etablering og udvikling af en virksomhed med en cloudbaseret infrastruktur, samtidig med at de får adgang til sparring med repræsentanter fra nogle af verdens mest innovative virksomhedsledere og eksperter samt et enormt netværk af andre iværksættere.

Der indgår mange delelementer i programmet, men overordnet kan det – foruden muligheden for økonomisk funding finansieret af AWS samt hjælp til indhentning af yderligere venturekapital – deles op til tre centrale fokusområde:

  • Etablering af en skalerbar infrastruktur
  • Orkestrering af services til fuld forretningsunderstøttelse, bla. med henblik på automatisering og skalering af compliance og governance
  • Udnyttelse af cloud til kontinuerlig og smidig forretningsudvikling og innovation

Det udfordrende iværksætteri

Med lanceringen af Startup Loft Accelerator i Skandinavien leverer AWS et tiltrængt bidrag til fremme af det spirende iværksættermiljø, der nok sprudler af gode idéer, men alt for ofte bremses eller kuldsejler pga. praktiske problemer eller udfordringer med compliance og governance, der enten ikke bliver overholdt i tilstrækkelig grad eller beslaglægger store interne ressourcer, der ellers kunne være brugt på udvikling og innovation.

KeyCores rolle

Med indgåelse af aftalen om at blive dansk Jumpstart Partner i Startup Loft Accelerator-programmet cementerer KeyCore det strategiske spor, hvor vi vil indgå i endnu tættere parløb med vores kunder med henblik på at understøtte og deltage i sparring omkring, hvordan de kan udnytte AWS til udvikling og accelerering af deres forretning. Som deltagende partner kommer vi til at indgå i meget tætte samarbejder, hvor vi dedikerer udvalgte teams af AWS-eksperter, der arbejder med en forankring hos kunden og dermed er med fra begyndelsen og kan følge dem på deres opadgående vækstkurve.

Læs mere om AWS Startup Loft Accelerator, og hvordan man kan ansøge om deltagelse.

For yderligere information om samarbejde og sparring med KeyCore om forretningsudvikling, innovation og digital understøttelse med AWS kontakt:
Partner og sales director Tue Lystrup, KeyCore:
tl@keycore.dk

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap