CASE: Skyhøj patientsikkerhed med AWS IIoT

KUNDE

Dansk producent af instrumenter udviklet til patienters egen daglige anvendelse af receptordineret medicin.

UDFORDRING

Produktionen af instrumenter og materialer til behandling eller anvendelse af de aktive ingredienser foregår i traditionelle industrielle rammer, men naturligvis med ekstraordinært høje krav til præcision og kvalitet. En fejlmargen på nul er forudsætningen for at kunne levere produkter, der for patienterne er et spørgsmål om liv og død. Derfor er monitorering og vedligeholdelse af produktionslinjen essentiel for overholdelse af compliance og dermed kravene, der ligger i GxP

Ved projektets opstart bestod produktionslinjens digitaliserede monitorering af flere tusinde PLC’er (Programmable Logic Controlers), hvilket bedst kan oversættes til low tech fysiske sensorer, der registrerer alt fra tryk og temperatur til tempo og tandhjulenes smørelse. Disse digitale devices var gradvist blevet bygget oven på produktionslinjen, og hver gang et nyt produktionsled blev tilføjet eller et nyt målepunkt udpeget, fik dette sin egen PLC.

Antallet af PLC’er var således med årene knopskudt voldsomt – resulterende i de mange tusinde – men var ikke tænkt som en samlet integreret løsning, og dataindsamlingen kunne ikke skaleres. Konsekvensen af dette var, at data blev indsamlet i siloer, uden mulighed for at dele på tværs, samt at de ofte var forsinkede eller ligefrem utilgængelige.

LØSNING

For at skabe en samlet, skalerbar og transparant løsning med mulighed for at monitorere, dele og analysere data på tværs af hele produktionslinjen designede KeyCore en IIoT-løsning (Industrial Internet of Things) med migration til skyen.

Med AWS Greengrass bliver data fra alle lokale PLC’er indsamlet realtime: Afhængig af behov mellem 500 og 3.000 målepunkter i sekundet. AWS Greengrass er data-agnostisk og kan således håndtere alle datakilder. Herfra bliver data sendt til AWS Kinesis, der – ligeledes agnostisk – samler, processerer og analyserer data realtime, med mulighed for bla. at udsende alerts via sms eller mail i tilfælde af fx systemfejl, udfald eller produktionsstop.

En vigtig del af opgaven var også at gøre de indsamlede data tilgængelige på tværs af organisationen – lokalt og globalt – og dermed brugbare som beslutningsgrundlag. For at sikre den optimale formidling af de indsamlede og analyserede data, blev et setup med feed fra AWS Kinesis til en lokal Alteryx-opsætning, der leverer direkte ind i Tableau, etableret, så alle i organisationen kan trække individualiserede dashboards, der minut-til-minut leverer komplette overblik over relevante, bearbejdede data indsamlet på tværs af alle produktionslinjens PLC’er. Samt med integration til virksomhedens datalake, som muliggør kombination af data på nye måder, som ikke tidligere har været muligt på grund af siloopdelt datastorage.

RESULTAT

Håndtering af den akutte udfordring; siloer, den manglende tilgængelighed, deling og mulighed for hurtigt at kunne reagere på systemfejl, udfald, produktionsstop m.m. var den umiddelbare gevinst ved den nye AWS IIOT-løsning.

Det fulde potentiale ved migrationen til AWS i skyen er imidlertid langt større og del af det arbejde, der fortsat pågår.

Med AWS kan løsningen nemlig skaleres ubegrænset – op såvel som ned – hvorved der altid er den ønskede kapacitet til rådighed, men aldrig benyttes mere end det nødvendige. Med det aktuelle setup kan der skaleres op til at trække data fra op imod 10.000 målepunkter i sekundet, hvilket betyder, at der er indarbejdet en fremtidssikring af monitoreringen af produktionslinjen.

Et andet behov, der med den nye AWS-løsning kan tilgodeses, er en forbedret sikring og optimering af produktionslinjen. Gennem udnyttelse af de mange funktionaliteter og værktøjer i AWS Kinesis har virksomheden nu mulighed for at lave dybdegående analyser af de historiske data, hvilket dels kan benyttes til etablering af predictive maintenance-procedurer samt en gradvis automatisering af den løbende optimering af produktionslinjen. Begge dele naturligvis med måde besparende og kvalitetsforbedrende effekter og i sidste ende en markant styrkelse af den essentielle patientsikkerhed.

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap