Den nødvendige indsigt: Customer Carbon Footprint Tool

Tilbage i 2019 var Amazon initiativtager til det såkaldte Climate Pledge med en opfordring til verdens virksomheder om at blive aktive deltagere i at udvikle nye løsninger og nå målet om zero carbon emissions formuleret i Paris-aftalen. Dog med den detalje, at målet skal nås 10 år før, nemlig allerede i 2040. Et initiativ, der i skrivende stund har 217 af verdens største virksomheder som medunderskrivere, herunder Procter & Gamble, HP, Accenture, Deloitte, Colgate-Palmolive, Heineken, Mercedes-Benz og Unilever.

I forlængelse af eller som et skridt på vejen til at nå dette mål har Amazon desuden forpligtet sig til at arbejde hen imod kun at benytte sig af vedvarende energi. I første omgang var det ambitionen at nå dette mål i 2030, men Amazon har siden skærpet ambitionen og sat skæringsdatoen til 2025.

I den spidse ende

Amazon har naturligvis stort fokus på, hvordan de med deres egne operations, valg af energikilder osv. kan komme i mål med ambitionerne. Men som det er formuleret i The Climate Pledge, så påhviler der i lige så høj grad bidragyderne en forpligtelse til at udvikle nye løsninger, der over en bredere kam kan skubbe udviklingen i den rigtige retning. Og dette forudsætter, at hele værdikæden – også i den konkrete anvendelse af produkter ude i den spidse ende hos forbrugerne – bliver indbefattet.

Det er i dette lys, AWS’ nye service Customer Carbon Footprint Tool skal ses.

Der er en voksende erkendelse af, at IT bliver nødt til at indgå beregningerne, når virksomheder skal opgøre deres samlede klimaaftryk. Storage såvel som compute udleder ved anvendelse af fossile energikilder enorme mængder CO2 og bør derfor indgå på linje med transport, produktion og materialeforbrug.

Hvordan man præcist skal opgøre udledningen og efterfølgende finde måder, hvorpå konkrete initiativer kan implementeres har imidlertid været et åbent spørgsmål.

Indtil nu.
Med deres Customer Carbon Footprint Tool lancerer AWS et af markedets mest omfattende platforme til registrering, beregning, forudsigelse og optimering af den samlede CO2-udledning på tværs af alle AWS-services. Kombineret med en brugergrænseflade, der både er nemt tilgængelig, overskuelig og et oplagt værktøj til løbende optimering.

Den nye service følger den såkaldte Greenhouse Gas Protocol, som er den internationale standard for drivhusgasrapportering.

I et overblik kan disse særlige features fremhæves:

  • Visualiseringer af CO2-udledningshistorik
  • Overblik over tendenser, efterhånden som brug af AWS’ forskellige services udvikler sig
  • Estimering af reduktion i CO2-udledningen ved at benytte AWS cloud i stedet for on-premis datawarehouse
  • Forventet udledning baseret på nuværende anvendelse
  • Udledningsdata efter geografisk placering og fordelt på AWS-tjenester, såsom Amazon Elastic Compute Cloud (EC2) og Amazon Simple Storage Service (S3)

Optimering og WAR

Adgangen til at benytte Customer Carbon Footprint Tool er ganske enkel. Via virksomhedens AWS Billing Console er der således direkte adgang til dashboardet.

Arbejdet for at optimere ikke bare egne operations, men også understøtte deres brugere, har tilsvarende været den drivende faktor bag styrkelsen af Well-Architected Review (WAR), der hjælper virksomheder til at opnå AWS’ Well-Architected Framework, hvor der nu er seks søjler med sustainability som den nyeste.

Læs mere om WAR her

Scroll to Top