KeyCore etablerer AWS ERFA-grupper

AWS ERFA-grupper

KeyCore etablerer nu ERFA-grupper, hvor du får mulighed for at udveksle erfaringer om daglig drift og anvendelse af AWS med andre ligesindede.

Nedenstående er vores input til indholdet i ERFA-grupperne, men den endelige værdi skabes af deltagerne, så derfor skal de i høj grad være med til at bestemme indholdet af ERFA-grupperne. Kun på denne måde kan der skabes bestående værdi i en ERFA-gruppe. KeyCore stiller lokaler mv. til rådighed og sørger for at sikre et udgangspunkt for ERFA-gruppen i form af input om relevante emner.

Deltagelsen koster dig intet, og vi forventer, at vi mødes en gang i kvartalet, enten hos os i KeyCore eller hos deltagerne, hvis der interesse for det. Alle interesserede er velkomne som deltagere, og der er intet krav om, at du/I skal være kunde hos KeyCore.

Vi regner med at starte umiddelbart efter sommerferien, og medio august vender vi tilbage med yderligere information om det første møde.
Tilmelding sker på mail erfa@keycore.dk. Skriv gerne hvilken ERFA-gruppe, du ønsker at deltage i, så vender vi tilbage med detaljer for opstart.

AWS i mindre og mellemstore virksomheder
  • Formål:
  • ERFA-gruppe for AWS-ansvarlige i mindre og mellemstore virksomheder – både start-ups og etablerede.
  • Indhold:
  • Få diskuteret de udfordringer og muligheder, du har som ansvarlig for din virksomheds brug af AWS med andre ligesindede.
  • Hvordan håndteres krav fra forretning og udvikling i relation til at have fleksibilitet deriblandt at have adgang til nye IT-milijøer/test-miljø etc. og samtidig sikre kontrol med overholdelse af GDPR og andet compliance?
  • Dele erfaringer med drift af AWS, herunder hvorledes man sikrer omkostningskontrol og optimering af sit eksisterende setup og samtidig udnytter fleksibiliteten og skalerbarheden i sit AWS-setup.
AWS i større virksomheder
  • Formål:
  • ERFA-gruppe for AWS-ansvarlige i større virksomheder, både dem som allerede har en veletableret cloud-strategi og dem, som er undervejs.
  • Indhold:
  • Håndtering af stakeholders internt i relation til implementering og herunder balancering af interesser fra ITO, udvikling og forretning.
  • Dele erfaring med eksekvering af POC for at sikre buy-in fra corporate stakeholders på løsninger, som forener eksisterende infrastruktur og ny AWS-infrastruktur, fordele og ulemper ved multi cloud-strategi mv.
  • Effektiv migrering og transformation af legacy-platforme til en fuldt skalerbar og fleksibel AWS-platform.