KeyCore søger Account Manager

Er du vores nye kollega?

Vi tilbyder et job i en scale-up-virksomhed, med ambitiøse vækstplaner og en kultur, hvor du bliver set og hørt. Det mærker du i vores måde at være kolleger på, og de rammer vi stiller til rådighed.

Vi har et solidt fodfæste som en af de førende Danske AWS-partnere, og har brug for en Account Manager som kan være med til at accelerere vores vækst yderligere.

Vi er en IT-konsulentvirksomhed, der laver AWS Cloud-løsninger til vores kunder. Vores vigtigste aktiv er vores kvalificerede kolleger – vi er lige nu mere end 30 af slagsen, vi forventer at være det dobbelte til næste år.

Vi er stolte af det, vi kan, og ved, at det kun har værdi, hvis vi hele tiden sørger for at lære nyt. Vi lægger vægt på ordentlighed og gode værdier. Det tror vi på man kan mærke, både som kunde og kollega. Det er summen af alle vores kompetencer, der gør os stærke. Derfor er hjælpsomhed og et godt kollegaskab meget naturligt, og noget vi dyrker.

Udfordringer til dig Som Account Manager hos os, skal du hjælpe vores kunder på forskellige stadier af deres digitale transformation.

Du skal sælge løsninger og konsulentydelser, og altid se dig om efter nye måder at hjælpe vores kunder. Det betyder også, at du skal have styr på dit produkt og teknologi.

Du får ansvaret for salgsprocessen fra start til slut, herunder booking af møder, afholdelse af præsentationer, tilbud samt opfølgning.

Du vil også få ansvaret for at relations- og mersalg til enkelte eksisterende kunder, men hovedfokus bliver på nye kunder.

Du skal selv identificere de kunder, som du gerne vil arbejde på, og afkode hvem det er du skal i dialog med. Vores primære stakeholders findes både i de traditionelle IT-organisationer, men vi hjælper også tit forretningsenheder med at accelerere innovation og transformation. Der vil være masser af sparring med AWS i Danmark og internt i KeyCores salgsteam.

Stillingen er nyoprettet, og vi er som virksomhed stadigt i udviklingsfasen, så du får en høj grad af indflydelse.

Hvem forestiller vi os du er?

Du er en hunter, som er ambitiøs og organiseret omkring din karriere. Du er ikke bange for at sparke døren ind, og du skal have lyst til løbende at udvikle dig. Hvis du skal matche dine kunder, kræves en høj faglighed, så du skal have en tekniske ballast med dig og være nysgerrig efter, at lære ny cloud teknologi.

Ellers forestiller vi os, at:

  • Du har salgserfaring fra opsøgende B2B salg, med gode dokumenterede resultater.
  • Du har et højt drive. Du er nysgerrig, lærenem og har en stærk retorik. Du er systematisk og disciplineret.
  • Du forstår værdien af en god balance mellem selvtillid og ydmyghed.
  • Og som alle dine kommende kolleger, bidrager du til det gode arbejdsmiljø.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om jobbet, KeyCore generelt eller vores rekrutteringsproces, er du meget velkommen til at kontakte vores People Manager, Anette Schucany på tlf.3030 5360.

Du kan også læse mere om os, og det arbejde vi laver, på www.keycore.dk.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi er klar til at ansætte, så snart vi mener at have fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du søger jobbet via LinkedIn her

Scroll til toppen
Share via
Copy link
Powered by Social Snap